Frederik sprængte et badeværelse i luften. Hvorfor sænkning af den kriminelle lavalder er et problem

Jeg indleder med en tankevækkende statistik: En norsk undersøgelse har vist, at op til 48 % af de indsatte i norske fængsler har ADHD-symptomer. Det vender jeg tilbage til.

Først vil jeg fortælle om en dejlig dreng, jeg kender. Han hedder Frederik. Frederik har ADHD. For to år siden blev Frederik smidt ud af sin efterskole. Han slap nådigt, for han kunne være blevet sigtet efter terrorlovgivningen. Og så havde det været en helt anden historie.

Frederik havde lyttet godt efter i naturfag. Han havde forstået, at en spraydeodorant kunne springe i luften, hvis man antændte den. På Frederiks værelse var der en bankboks. I ved – en af dem man kan finde på hotelværelser til opbevaring af værdigenstande. Den årvågne læser kan nu måske gætte, hvor denne historie ender. Frederiks hjerne kunne ikke slippe tanken om, hvad der ville ske, hvis han lagde deodoranten ind i bankboksen sammen med en røvfuld toiletpapir og en tændstik. Ville bankboksen blive skæv? Ville lågen blæse ud? Ville det larme?

Frederik fuldførte sit eksperiment. Og sprængte hele badeværelset i luften. Væggene kollapsede og loftet faldt ned. Først da går det op for Frederik, at det måske ikke er skidesmart. Ikke på noget tidspunkt havde Frederiks alarmklokker bimlet. Dem har han nemlig ingen af. Ingen formanende indre stemme. Kun en overvældende nysgerrighed og impuls til at prøve eksperimentet af.

Min pointe er, at børn med ADHD er rimelig slappe til at konsekvensberegne og hæmme impulser. De kan ikke overskue, at én dum handling kan føre til et liv med en plettet straffeattest eller et ophold på en ungdomsinstitution. Desuden er ADHD-børn ofte på kanten af fællesskabet og derfor sårbare og nemme at lokke til at gøre dumme ting. Og så skal du tilmed som tommelfingerregel trække en tredjedel af deres alder fra i modenhed. Det er denne cocktail der gør, at man som barn med ADHD er nærmest programmeret til at fejle og falde i kontakten med vores juridiske systemer.

Systemerne er nemlig bygget på en antagelse om, at vi rationelt justerer vores handlinger efter at undgå straf. At vi motiveres til at undgå uhensigtsmæssig adfærd ved tanken om de konsekvenser, det vil føre med sig. Og mere af det må vel være bedre? Hårdere straffe, længere straffe, lavere kriminel lavalder. Men som den norske undersøgelse så tydeligt viser, hænger det ikke sådan sammen for mennesker med ADHD. Op mod halvdelen af alle indsatte har potentielt ADHD. Hvordan tror I så, det ser ud for børn? Frederik havde ingen ide om, at hans fascination af en spraydeo potentielt kunne smadre hans fremtid.

Kære blå blok. Jeg bliver så tung om hjertet og træt, når jeres værdipolitiske dagsordner får os helt ud på det etiske overdrev. Hvordan kan vi komme dertil, at børn – hvoraf mange har ADHD – skal tages som gidsler i kampen om stemmerne? Der er gået konkurrence i nultolerance – i at bejle til den absolut laveste fællesnævner. Jeg håber og tror, at I har fejlbedømt jeres vælgere. 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s